Sådan fungerer gebyrer på kortbetalinger

Hver kortbetaling deles flere veje, før den når din bank. De fleste af de andele fastsættes af banker, kortnetværk og myndigheder — ikke af den virksomhed, der sælger dig din kasse. Her gennemgår vi, hvem der tager hvad, hvorfor prisen skifter fra betaling til betaling, og hvordan du læser en prismodel, også vores.

Seks parter i ét tap

• Kortholderen: din kunde, der betaler med kort, telefon eller ur
• Den udstedende bank: kundens bank, som har udstedt kortet og godkender betalingen
• Kortordningen: Visa eller Mastercard, som driver netværket og skriver reglerne
• Indløseren: den godkendte virksomhed, der modtager betalingen på dine vegne
• Betalingsudbyderen (PSP): teknologien mellem din kasse og netværkene. Tapp bruger Adyen, som også er indløser
• Forretningen: dig

Fra tap til bank

• Autorisation: på et sekund eller to går betalingen fra kassen gennem Adyen og kortordningen til den udstedende bank, som tjekker kortet og siger ja eller nej
• Clearing: de godkendte betalinger sendes gennem kortordningen, og hver parts gebyr bliver regnet ud
• Afregning: den udstedende bank betaler, gebyrerne trækkes undervejs, og resten lander på din saldo hos Adyen
• Udbetaling: ugentligt eller månedligt, som du vælger, udbetaler Adyen din saldo til den virksomhedskonto, du har verificeret

Interchange: andelen til kundens bank

Interchange-gebyret betales til den udstedende bank ved hver kortbetaling. Visa og Mastercard fastsætter satserne, og for almindelige forbrugerkort er de loftbelagt ved lov. Efter EU’s forordning om interbankgebyrer (2015/751) er interchange maksimalt 0,2 % af betalingen på forbrugerdebetkort og 0,3 % på forbrugerkreditkort. Lofterne gælder i hele EU, også i Danmark, og Storbritannien beholdt de samme lofter for indenlandske betalinger efter Brexit.

• Erhvervskort: interchange på erhvervs- og firmakort har intet loft
• Kort fra lande uden for Storbritannien og EØS: her gælder kortordningernes egne interregionale satser
• Onlinebetalinger mellem Storbritannien og EØS: hullet, Brexit åbnede — se nedenfor

Da betalinger mellem Storbritannien og EØS ikke længere var dækket af EU’s lofter, hævede Visa og Mastercard interchange på de onlinebetalinger fra 0,2 % og 0,3 % til 1,15 % for debet og 1,5 % for kredit. For britiske virksomheder, der tager imod EØS-kort online, konkluderede den britiske tilsynsmyndighed Payment Systems Regulator i december 2024, at der er brug for et loft. I oktober 2025 valgte den ikke at indføre et midlertidigt loft, og den arbejder stadig på niveauet.

Scheme fees: netværkenes egne gebyrer

Scheme fees er det, Visa og Mastercard tager for at bruge deres netværk: autorisation, clearing, grænseoverskridende behandling, svindelværktøjer og meget mere — mange separate poster, og ingen af dem har et loft. De sendes videre ned gennem kæden til forretningen. I sin markedsundersøgelse af scheme- og behandlingsgebyrer, med en endelig afgørelse i juli 2026, fandt Payment Systems Regulator, at gebyrerne var steget uden effektiv konkurrence, og krævede mere gennemsigtighed og bedre styring af prisfastsættelsen fra Visa og Mastercard.

Behandling, Tap to Pay og wallets

Betalingsudbyderen tager betaling for sit eget arbejde: at sende betalingen videre, screene den for svindel, betalingssiden til onlineordrer, rapporter og udbetalinger. En betaling med Tap to Pay på en telefon kan også have sit eget lille gebyr pr. betaling.

Apple Pay og Google Pay er ikke selvstændige betalingsnetværk. Telefonen gemmer en token, der står i stedet for et rigtigt kort, så en wallet-betaling koster som kortet bag den: et debetkort i Apple Pay koster det samme, som når det samme debetkort bliver tappet.

Kort og metoder med egne prislister

American Express, Diners Club og JCB er opstået som trepartsordninger: ordningen står selv over for både kortholder og forretning og fastsætter derfor sine priser direkte i stedet for via interchange. UnionPay fastsætter også sine egne internationale priser, og de fleste JCB- og UnionPay-kort er udstedt uden for Storbritannien og EØS, hvor lofterne ikke rækker.

PayPal, Klarna, Alipay og WeChat Pay er slet ikke kortordninger. Hver er sit eget betalingsnetværk med egne gebyrer, og udbydere af køb nu, betal senere regner den kredit, de giver din kunde, med i prisen.

Hvorfor prisen skifter fra betaling til betaling

• Debet eller kredit: interchange på kreditkort er højere, også under lofterne
• Privat eller erhverv: erhvervskort har intet loft
• Indenlandsk eller udenlandsk: et udenlandsk kort giver grænseoverskridende scheme fees og, uden for de loftbelagte områder, højere interchange
• Fysisk eller online: onlinebetalinger har større risiko for svindel og koster som regel mere
• Metoden: et Visa-debetkort, et American Express-kort og et Klarna-køb er tre forskellige prislister

Tre måder at prissætte det på

• Blandet sats: én procentsats for alle kort. Let at læse, men udbyderen skal regne de dyreste kort med, så på et almindeligt debetkort betaler du for en andens premium-kreditkort
• Interchange+ (IC+): interchange sendes videre til kostpris; scheme fees og udbyderens margin samles i ét tillæg
• Interchange++ (IC++): både interchange og scheme fees sendes videre til kostpris, og udbyderens margin står for sig — den model, store detailkæder typisk forhandler sig til

Sådan tager Tapp betaling

Tapp sender alle behandlingsgebyrer videre — interchange, scheme fees, Adyens behandling og Tap to Pay-gebyrer — til præcis det, de koster Tapp, uden noget lagt oveni. Oveni tager Tapp sin egen margin: 0,25 % af betalingen plus et fast gebyr på 0,35 kr. pr. betaling ved fysisk betaling eller 0,60 kr. pr. betaling online. Det er det samme for alle kort og alle metoder, så den eneste del, der varierer, er den del, ingen styrer.

Abonnementet er separat: 1.099 kr. om måneden, ekskl. moms, for hele restauranten — kasse, ordrer, bookinger, team og analyser i én app og ingen kortterminal at leje. Prissiden har alle detaljerne.

Én betaling på 150 kr., trin for trin

Et illustrativt eksempel: en gæst på en café betaler 150 kr. fysisk med et dansk forbrugerdebetkort. Behandlingstallene er eksempler, ikke tilbud — de rigtige afhænger af kortet.

• Interchange, maks. 0,2 %: 0,30 kr.
• Scheme fees og Adyens behandling, for eksempel: 0,42 kr.
• Tapps margin, 0,25 %: 0,38 kr.
• Tapps faste gebyr ved fysisk betaling: 0,35 kr.
• Det beholder du: 148,55 kr.

Betalt med et erhvervskreditkort i stedet ville de samme 150 kr. have højere interchange, fordi erhvervskort ikke har noget loft. Tapps andel ville stadig være 0,73 kr.

Sådan ser du det i Tapp

Din omsætning udbetales ugentligt eller månedligt, som du vælger, til den virksomhedskonto, du har verificeret. Fanen Penge viser hver udbetaling med dato og status, og ejeren kan trykke på Send rapport og få udbetalingshistorikken for en valgt periode på e-mail.